I skoleåret 2013/14 er der 6 elever i 9. klasse.

For os er det vigtigt, at eleverne bliver og afslutter deres skolegang på friskolen med afgangsprøven i 9. klasse. Derfor ser vi også gerne, at eleverne venter med at tage på efterskole i 10. klasse.

9. klasse er året, hvor man er lidt privilegeret. Eleverne er de store, og samtidigt er det deres sidste år på skolen; det er sidste år for alle de mange traditioner, og der er meget, der skal tages afsked med undervejs - sidste oprydning i Mærken, sidste gang man spiller teater, sidste Storeklassetur, sidste Kulsølejr o.s.v..

Det er afgangsprøven, der præger undervisningen i 9. klasse. Inden jul læser klassen stadig nogle af timerne sammen med resten af Storeklassen, men efter jul er det slut.
I efteråret bliver karaktererne introduceret, og alt (aflevering, fremlægning m.v.) vurderes herefter på baggrund af den forestående afgangsprøve.

Det er et meget intenst skoleår, hvor al den viden eleverne har tilegnet sig gennem deres skolegang, bliver "puttet i kasser" for til sidst at blive afprøvet; (- det er nemlig nu, de for alvor er modne til en sådan strukturering).

Måske er det een af grundene til, at vores elever som regel kommer her fra med rigtigt gode resultater!

Løgumkloster Friskole
Markedsgade 35-37
6240 Løgumkloster.

74 74 52 20

© 2017 Løgumkloster Friskole